Hard fork af SonicDE til Fedora og EL10 er under test
For noget tid siden byggede jeg RPM pakker af SonicDE til EL10 (Enterprise Linux 10), som kan findes i dette repo: https://copr.fedorainfracloud.org/coprs/g/SonicDE/SonicDE-EL10/
Det var ikke en fuld gebygning af alle SonicDE pakker, men mere de mest vigtige pakker til at få en KDE Plasma/SonicDE X11 session kørende og dermed var man også afhængig, hvilken version af KDE Plasma, der var tilgængelig i EPEL.
Hvad betyder det så, at vi har nu har hard forket KDE?
Det betyder, at SonicDE er blevet et selvstændigt projekt, der kan bygges uafhængigt af KDE – så nu har jeg formået at bygge den nyeste version af SonicDE (version 6.7.4 i skrivende stund) til EL10.
Kildekoden som er test lige nu kan findes på min Forgejo instans under et testbranch kaldet “hardfork” her: https://pc-rytteren.dk/forge/anders/SonicDE-rpmspecs/src/branch/hardfork
Når pakkerne er testet, og jeg ved, at de virker vil de blive flettet ind i master branch, og pakkerne vil blive udgivet i et nyt repo på Fedora COPR – denne gang til både Fedora og EL.
Hvorfor SonicDE?
Hvis du er interesseret i at bruge en KDE fork, der vil blive ved med at videreudvikle, forbedre og udelukkende fokusere på X11 frem for Wayland, så er SonicDE nok det rigtige for dig.
Der kan være mange grunde til, at man ønsker at blive på X11 – f.eks. at Wayland ikke virker ordentligt til ens behov.
Her hos PC-Rytteren er det vigtigt at kunne lave fjernsupport, hvilket ikke er muligt på Wayland med de gængse værktøjer såsom Anydesk, Rustdesk og Teamviewer.
Derfor har jeg valgt at fokusere på X11, da jeg mener, det er det, der giver den bedste brugeroplevelse for den enkelte bruger.